112 husstande afgør om Nakskov får lynhurtigt og stabilt internet

SplitShire_IMG_6132

Husstande på vejene Jødevej, Eiglersvej og Christiansdalsvej har indtil 31. maj til at tilmelde sig fibernet på www.fibia.dk/nakskov – der skal mindst 112 tilmeldinger til før Fibia går igang med at etablere fiberforbindelser i Nakskov – Det afslørede repræsentant for Fibia, Jens Tang, på informationsmødet den 29. april på Nakskov Gymnasium og HF, som Nakskov.nu har været initiativtager på. I skrivende stund er der allerede 19 der har tilmeldt sig.

De 3 veje blev udvalgt som forsøgsområde i starten af marts, hvor Nakskov.nu bad nakskovitterne skrive sig på hvis de havde interesse i fibernet i deres område – det var der over 300 der gjorde inden for en uge og koncentration var højest på de 3 veje. Dengang var der kun tale om en interessetilkendegivelse og det tæller derfor ikke som den endelige tilmelding, som skal ske nu på fibia.dk/nakskov – sker tilmeldingen inden 31. maj er oprettelsesgebyret 0 kr.

På informationsmødet d. 29. april meldte frivillige fiberambassadører sig fra de tre veje til i den kommende måned at hjælpe deres naboer med at blive opmærksom på muligheden. Tag godt imod dem. Der vil d. 9. maj under byfesten også være mulighed for at høre mere om fibernet i Nakskov, når Fibia har deres demovogn stående på Axeltorv fra 9-15.

Fiberforbindelser, også kendt som lyslederforbindelser, er en fremtidssikret internet-, tv- og telefonforbindelse, med langt højere hastighed og stabilitet end eksisterende tilbud i byen. Hvis de 112 tilmeldinger nås på de 3 veje, vil det være grundlaget for at der fremover vil blive etableret fibernet i resten af byen også. 

(Fiberambassadører: Artur Marszalek, Pernille Petersen, Sune Petersen, Steen Petersen)

R0011839

-